Skydedøre til erhverv og bolig

Med glasskydedøre fra Septum kan du få mere lys i hverdagen og dermed skabe et lysere og mere behageligt miljø på arbejdspladsen. Derudover optager skydedøre ikke meget plads i rummet. Vi følger meget gerne projekterne til dørs og tilbyder derfor alt fra opmåling til montage. Med egne montører og samarbejdspartnere kan vi tilbyde professionel montage i hele Danmark. 

Nedenfor kan du læse lidt om vores skydedøre. Du er altid velkommen til at udfylde felterne til højre og så ringer vi dig op til en uforpligtende samtale.

SLIM Skydedøre

Vores elegante SLIM skydedøre kendetegnes ved et let og elegant design i aluminium og glas, som giver kontoret lidt kant. Vi producerer skydedørene på mål, så de er tilpasset lige præcis dit projekt.

Med de elegante profiler i anodiseret aluminium får du en skydedør med et let og eksklusivt design. Hvis du ønsker det, kan vi lakere profilerne i alle RAL-farver. 

Vi vægter din og dine kollegaers sikkerhed højt, og derfor anvender vi udelukkende sikkerhedsglas - hærdet eller lamineret. Alt efter dine behov kan vi levere klart, mat eller frosted glas, ligesom vi også tilbyder alle former for folie dekoration på glasset.

Skydedørene er enkle at montere med køreskinne på gulv og styreskinne i top. Vi leverer SLIM skydedøre med justerbare bundhjul med kuglelejer og tophjul med kuglelejer. Vi kan også levere skydedøre som tophængte, hvis du ønsker at undgå køreskinner ved gulvet.

SLIM skydedøre kan stå for sig selv i indretning af erhverv og bolig eller indgå i vores SLIM glasvægge.

GGT - Elegant skydedør uden ramme

Med Septum GGT skydedør får du et raumplus® kvalitetsprodukt som vi producerer på licens. Vi producerer denne flotte og enkle skydedør på mål til det enkelte projekt.

GGT er en velkørende og rammeløs fuldglasskydedør med hjørnebeslag ved hjul. Skydedøren kører på raumplus® hjul samt styrehjul, som alle har kuglelejer. Greb, beslag, køreskinne og styreskinne har en overflade af anodiseret aluminium.

Skydedøren er af 10mm hærdet glas med polerede kanter. Alt efter dine behov og ønsker kan vi levere skydedøren med klart (standard), frosted, diamant frosted eller røgfarvet glas.

GGT skydedøren kan monteres for sig selv mod væg eller loft eller kombineres med vores CLEAR glasvægge.